Menu

1. udgave, 1. oplag - April 2016

Hvem står som køber? – Parret må vælge

Uanset om du vælger en eksisterende bolig eller en nybygget, kan husplanerne bringe et parforhold på en lille prøve. For hvem bør nu stå som køber af drømmehuset? Den ene eller den anden eller begge? Spørgsmålet har ikke et simpelt svar. Det kan have stor betydning, både økonomisk og juridisk, hvem der skal købe, og der er mange faktorer, der spiller ind.

Som udgangspunkt bør begge lægge navn til, men at eje huset sammen forpligter. Begge parter betragtes juridisk som lige. Det betyder f.eks. at begge parter skal være enige, hvis huset skal sættes til salg. Ellers intet salg, men i værste fald en lang og dyr bodelingssag.

Da begge parter er lige, kan den ene normalt ikke kræve fortrinsret til at bo i huset – for eksempel hvis en skilsmisse truer.

Falder den ene bort, kan det også være en fordel, at ejendommen står som bolig for begge. Ofte kombinerer parret huskøbet med, at de får styr på andre papirer, som for eksempel et testamente og en samejeaftale

Er du gift og har almindeligt formuefællesskab, har det måske ikke den store betydning, om begge køber, eller om kun den ene lægger navn til. Er den ene ægtefælle selvstændig erhvervsdrivende, kan det dog være en fordel, at ægtefællen som lønmodtager køber ejendommen alene, da ejendommen ikke berøres af en eventuel konkurs hos ægtefællen, medmindre lønmodtageren f.eks. har kautioneret for den andens gældsforpligtelser.

Er du ikke gift, men blot lever i et såkaldt papirløst samlivsforhold, bør begge stå som ejere af ejendommen, selvfølgelig under forudsætning af at begge økonomisk kan bidrage til betaling af de udgifter, der relaterer sig til ejendommen.

For ugifte par, der ejer en ejendom sammen, vil det ofte være en fordel at få udarbejdet en skriftlig samejeaftale. Så længe parterne er enige om, hvordan tingene skal køre, er der ikke noget problem. Men den dag, hvor parterne bliver uenige og huset eventuelt skal sælges, kan der opstå en lang række problemer. Det vil derfor være godt, at parterne i en sådan situation kan dykke ned i samejeaftalen og se, hvordan problemet skal løses.

  • Købes ejendommen i lige sameje (50 % til hver) eller i et skævt ejerforhold?
  • Bidrager en af parterne økonomisk til købet mere end den anden? Og hvordan skal det indskudte beløb eventuelt forrentes? Skal beløbet helt eller delvist tilbagebetales i tilfælde af et salg?
  • Hvordan fordeles de løbende driftsudgifter?
  • Hvordan træffes beslutninger om ejendommens drift, herunder forbedringer, om- og tilbygninger?
  • I tilfælde af salg, hvordan skal det finde sted, og hvordan fastlægges salgsprisen?
  • Har en af parterne fortrinsret til at kunne købe den andens andel?

Et ugift par, hvor begge køber ejendommen, bør også overveje, hvad der sker, hvis en af dem falder bort. Det kan være hensigtsmæssigt at sikre hinanden bedst muligt ved at oprette et testamente. I bør også som ægtefæller overveje at oprette testamente, selvom I er gift og køber en bolig, såfremt en af ægtefællerne har særbørn. En boligadvokat bør altid tages med på råd.

Du bør også overveje, hvordan du og din samlever kan forsikre hinanden, i tilfælde af ulykke og død.

I det hele taget er det en god idé at få aftalt, hvordan I sikrer jer i forhold til jeres nye livssituation.