Menu

1. udgave, 1. oplag - April 2016

Kære læser

En boliginvestering og ikke mindst et byggeri af egen bolig, er ubetinget den største investering for de fleste danskere. At få designet og bygget sin egen bolig giver anledning til mange overvejelser og behovet for viden og overblik er afgørende for din succes som bygherre.

Danske BOLIGadvokater forsøger med denne håndbog, at give dig indblik og inspiration til dit byggeprojekt.

Bogen er blevet til med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.
dreyersfond

Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med godt 150 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Danske BOLIGadvokater har forpligtet sig til at overholde et særligt sæt etiske regler, der er aftalt mellem Forbrugerrådet og Advokatrådet.

Disse regler giver forbrugeren en særlig beskyttelse. En forbruger, der benytter en Dansk BOLIGadvokat som rådgiver kan bl.a. være sikker på følgende:

  • BOLIGadvokaten er i sin rådgivning upartisk og uafhængig og varetager alene forbrugerens interesse.
  • BOLIGadvokaten må ikke i samme sag repræsentere andre, der kan have interesser, som er i modstrid med dine.
  • BOLIGadvokatens markedsføring er sober og retvisende.
  • BOLIGadvokaten vejleder gratis forbrugeren, således at forbrugeren er i stand til at overskue en eventuel kommende bolighandel.
  • BOLIGadvokaten bekræfter overfor forbrugeren arbejdsopgaverne og honoraret herfor.
  • BOLIGadvokaten får aldrig provision eller lign fra andre.