1. udgave, 1. oplag - April 2016
Realkreditinstitutterne tilbyder normalt at finansiere 80 procent af de samlede udgifter ved købet, herunder grundkøbet. Løbetiden på realkreditlån er som regel 30 år. Et typisk alternativ er et 20-årigt lån, hvor afviklingen sker hurtigere, og den samlede betaling derfor er lavere end ved det lange lån på grund af færre rente- og bidragsomkostninger.
Ud fra grundens beliggenhed, husets størrelse og indretning samt materialebeskrivelsen vurderer realkreditinstituttet, hvor stort lånet kan være. Instituttet tager også stilling til, om lånsøger nu også har råd.
Der findes forskellige lånetyper. Det normale er et fast forrentet
obligationslån. Kontantlån, også med fast rente, er en anden mulighed. Rentetilpasningslån, som efterhånden findes i rigtig mange varianter, er en tredje mulighed. Endelig er der også mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år, evt. fordelt over flere perioder under lånets løbetid. Fordele og ulemper ved de forskellige lånetyper bør gennemgås nøje i rådgivningsfasen. Tilsvarende produkter tilbydes også i bankerne. Her taler man oftest om SDO-lån (særligt dækkede obligationer).
Pengene til at betale for byggeriet undervejs kan komme fra et forhåndslån i et realkreditinstitut eller fra en byggekredit i et pengeinstitut. Et forhåndslån indhenter banken hos realkreditinstituttet, inden byggeriet går i gang, eller mens det står på. Lånet bruger den vordende husejer til de løbende udgifter i byggeperioden, hvis bygmesteren efter aftalen er berettiget til a conto-betalinger. Når byggeriet er færdigt, og boligen er vurderet, ændrer forhåndslånet sig til et endeligt lån.
Et alternativ til et forhåndslån er en byggekredit i pengeinstituttet. Herfra strømmer pengene, indtil realkreditinstituttet træder til. Du bør naturligvis få beregnet, hvilken løsning der bedst kan betale sig.
Ingen kan spå om fremtiden, og renten kan ændre sig drastisk på ganske få dage. Låntageren har derfor brug for et sikkerhedsnet, nemlig kurssikring, der her og nu fastlåser prisen på de obligationer, som bruges til at finansiere lånet. Når kursen er fastlagt, kender man også renten og med sikkerhed størrelsen på det udbetalte beløb og på terminsydelsen. Nogenlunde det samme opnås med en strakshjemtagelse af lånet.
Uden kurssikring risikerer husbyggeren, at beløbet fra de solgte obligationer ikke er stort nok til at dække byggeudgifterne. Med kurssikring mister man chancen for at score kassen, hvis kursen stiger under byggeriet. En uændret kurs er penge op af lommen for den sikrede, idet hun eller han betaler både gebyrer og kursfradrag, ofte flere tusinde kroner. Til gengæld er det en god forsikring mod at lide tab i privatøkonomien.
